
|
Stenbiderrogn på kartoffelblinis med avokadocremefraiche og finthakkede rødløg |
Ingredienser |
- 400 g stenbiderrogn
- 2 avokado
- 2 dl Creme fraiche 18%
- citronsaft
- salt og peber
- 450 g kartofler
- 4 spsk mel
- 3 spsk Creme fraiche 38%
- 4 æg
- 3 æggehvider
- smør
|
|
|
Fremgangsmåde |
Rogn: Rens rognene efter anvisningen på bagsiden og opbevar dem køligt indtil servering.
Cremefraiche: Befri avokadoerne for skal og sten og mos kødet rigtig godt. Rør cremefraichen (18 %) i og smag til med citronsaft, salt og peber.
Blinis: Skræl kartoflerne, kog dem møre i usaltet vand og mos dem. Lad dem køle lidt af og rør så mel, cremefraiche (38 %) og 1 tsk. salt i. Rør æggene i et ad gangen til en blød jævn masse. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen. Smelt lidt smør på en stor pande (eller en blinispande) og sæt dejen på i små klatter på ca. 8 cm´s bredde. Steg bliniserne gyldne på begge sider ved middel varme, 2-3 min. på hver side.
Server med finthakket rødløg og lidt blandet grøn salat til.
|
Kategori: Middel |
Energi information
Energiindhold: 0 kilojoule i hele retten.
Energifordeling:
Protein 0%
Fedt 0%
Kulhydrat 0
|
Startside << Opskrifter << Forret << Stenbiderrogn på kartoffelblinis med avokadocremefraiche og finthakkede rødløg
|

|
Forfatter:
Christina Ovesen

Christina har siden efteråret '04 lavet opskrifter til Skagenfood - bl.a. til vores ugentlige grøntkasser og sidste efterårs succes: vildtabonnementet.
Hun er stifter af virksomheden MadMedOrd, som er et fødevarekommunikationsbureau. Læs mere på deres hjemmeside www.madmedord.dk.
Læs mere...
|