Kulmule

Latin: Merluccius merluccius
Engelsk: Hake, European Hake, Heering Hake
Tysk: Hechtdorsch, Seehecht
Også kendt som: Løj, blister, havgedde, risbider, kulmund

LEVESTEDER OG LEVEVIS

Kulmulen lever forskelligt fra dag til nat. Om dagen holder den sig mere i ro, tæt ved bunden, i dybder på mellem 100-300 meter. Om natten jager den og søger længere op i vandet, tættere på overfladen. De mindre fisk færdes i stimer, mens de større fisk hos os oftest bevæger sig færre eller alene.

I Danmark lever og fanges den særligt i Nordsøen og Skagerrak, men der er også forekomster i Kattegat, langs bæltene og ved Bornholm, selvom forekomster i Østersøen er mere sjældne. I Atlanterhavet kendes den helt fra Norge og Island til Gibraltar og ned langs den nordafrikanske vestkyst. 

På engelsk kendes den også som ‘heering hake’, hvilket siger en del om dens føde. Den er en glubsk fisk, der primært lever af at spise andre mindre fisk, som netop sild og brislinger.

Kulmulen er i dag en af de mest fangede fisk, men historisk har den været en mere sjælden fangst. Først i sidste halvdel af 1900-tallet er fiskeriet efter kulmuler for alvor intensiveret.

 

KENDETEGN

Kulmulens navn afslører dens mest iøjnefaldende kendetegn. Munden er helt sort, og er fyldt med spidse tænder. Den har nærmest sølvglinsende sider, hvilket nok desuden er årsagen til et af kulmulens mest brugte historiske navne, ‘blister’ - i betydningen at funkle.

Modsat torsken, og flere af de andre torskefisk, har kulmulen ingen skægtråd. Den har et underbid, en langstrakt og smal krop, og fanges ved længder på mellem ca. 40-120 cm. Den vejer max. omkring 10 kg, og er mest almindelig omkring 60 cm.
 

Her fanges fisken

Sæson

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Højsæson

Genkend fisken!


GASTRONOMISK

Kulmulens kød er hvidt og meget saftigt og er, sammenlignet med torskens kød, nemmere at holde saftigt ved tilberedning. Det ferske kød kan virke meget løst, men det samler sig ved tilberedning.

Kulmulen er især en delikatesse i Sydeuropa, men er også de senere år blevet mere værdsat i Danmark. Det er dog fortsat Sydeuropa, der aftager hovedparten af de kulmuler, der landes i Danmark. I Sydeuropa har man desuden tradition for også at spise kulmulens rogn.

Som andre torskefisk kan kulmulen tilberedes på flere forskellige måder. Den er særligt saftig og smagfuld som stegt, grillet eller bagt.


SUNDHED

Kulmulen er en meget mager fisk med kun 0,4 g fedt/100g. Den har et proteinindhold på ca. 16,5g/100g. Til gengæld er den særligt rig på selen, kalium og kalcium.


MADHISTORIE

Kulmulen kan ikke beskrives med en større glorværdig madhistorie i Danmark. Nok primært fordi den kun blev fanget i begrænset mængde historisk, og fordi den ikke er omtalt selvstændigt. Måske også fordi den yngler og lever på dybere vande. Der er dog beskrivelser fra midten af 1800-tallet af, at den langs den jyske vestkyst blev regnet som en god spisefisk. Det har nok primært været lokalt, og kulmulen er hverken med i Madam Mangors kogebog fra 1838, Frøken Jensens kogebog fra 1907 eller i Westergaards Danske Egnsretter fra 1974. I de seneste årtier har kulmulen dog vundet kraftig anseelse som en god spisefisk, mindst på højde med andre lignende torskefisk.


I køkkenet med fisken


Anbefalede opskrifter med kulmule>


Bestil fisk & måltidskasser >

Fiskerne, auktion & opskæring