LEVESTEDER OG LEVEVIS
De kolde vande i Nordatlanten er havkattens foretrukne levesteder. I Europa findes den fra Biscayen i syd, omkring de britiske øer, i Nordsøen, ind i Kattegat, langs Norges kyst helt op til Barenshavet og ind i Hvidehavet. Den findes også i en stribe fra Færøerne op til Island, rundt om Sydgrønlands kyst, over Davisstrædet og ned langs den nordamerikanske østkyst til det nordlige USA.
I det område finder havkatten den sin foretrukne hårde bund, og da den normalt lever på mellem 60 og 150 meters dybde, er den omgivet af vand i den stabile temperatur, som den foretrækker - i Nordsøen omkring fem til tolv °C. På den anden side af Atlanterhavet går havkatten efter 150 til 350 meters dybde og en vandtemperatur på mellem 1,5 til 4 °C.
Havkatten lever af skaldyr som muslinger, hummer og konksnegle, hvis hårde skaller havkatten knuser med sin kraftige kæber og tænder. Den er som sådan ikke kræsen og tilpasser sit fødevalg efter, hvad der er i området.
KENDETEGN
Både havkatten latinske navn, lupus - ulv, og det tyske seewolf, siger en del om havkattens glubske udseende. Mest markant er havkattens hoved, der mere ligner et rovdyr på land end en fisk. En bogstaveligt talt hård kost slider på tænderne, som den modsat de fleste fisk ikke skifter løbende, men derimod skifter én gang om året. Kæberne og tænderne er så kraftige, at de kan bide et kosteskaft over.
Havkatten bliver maksimalt 125-150 centimeter med en vægt på ca. 25 kg. En havkat i den størrelse skal du dog ikke forvente at fange i de danske farvande, hvor den almindeligvis bliver 40 til 70 centimeter. Det er en lang fisk med et stort hoved og en krop, der langsomt bliver tyndere mod den bagerste finne.
Farven er som regel en nuance af grå - oftest gråbrun, gråblå eller grågrønne - men de kan også være rødbrune eller næsten sorte. Bugen kan være lysere end siderne, men den er lige så hyppigt samme farve som siderne. Ned langs siderne - fra hoved til hale - har havkatten ofte nogle tværbånd af plettede mønstre.
Her fanges fisken
Sæson
GASTRONOMISK
Kødet på havkatten er fast, hvidt og saftigt, rimelig neutralt smagende og uden ben. Havkatten har dog både udseendet og det kæledyrsagtige navn imod sig, så flere steder kan man finde, at havkatten sælges som koteletfisk. Nogle gange kan man også finde havkatten udskåret som kotelet med ben i midten, og netop som kotelet stegt på panden er en oplagt servering.
Det faste kød gør, at den egner sig fortrinligt til at blive stegt samt til fiskestuvninger og - supper samt sammenkogte retter. Den kan også bages hel. I England skattes den også som en af de absolut bedste fisk til fish n’ chips.
Fordi havkatten udover at være en god spisefisk også er en god industrifisk - den holder sig godt og er let at bearbejde - foregår der især i Rusland, Island og Norge forsøg med opdræt af havkat.
SUNDHED
Havkatten er en halvfed fisk, der indeholder omega-3 fedtsyrer, der kan forebygge hjertekarsygdomme. Derudover har den et højt indhold af jod, selen og E-vitamin.
MADHISTORIE
Det ser ud til, at havkattens udseende har givet anledning til nogle gastronomiske forbehold, ellers måske ligefrem reddet den fra de historiske kødgryder. I hvert fald skræmte det grimme udseende skræmte en del fra at sætte tænderne i havkatten. Fortællinger fra Horsens-egnen siger, at hvis man får en ‘havmær’ på krogen, skal man klippe snøren over og lade havkat og resten af snøren forsvinde. Ellers fik man en dårlig fangst.
Kom havkatten op på dækket, var anbefalingen at aflive den hurtigst muligt, da de skarpe tænder og stærke kæber kan gøre alvorlig skade på fiskeren. Når den var kommet på land, har man ofte brugt kreativ markedsføring til at få den solgt. I dag “skjules” havkatten som koteletfisk, men en fortælling fra Skagen siger, at hvis man kaldte den stenlaks og gjorde den dyrere end torsk, røg den som varmt brød. Der er også beskrivelser fra midten af 1800-tallet af, at den blev saltet let og røget. I Rigsfællesskabets nordligste del skiftede havkatten mellem at være hundefoder i gode tider, og vinterproviant i de mere slette tider.