Tilmeld dig nyhedsbrevet




 

Kundeservice
E-mail kundeservice@
skagenfood.dk

Skagenfood A/S
Hyttefadsvej 8
9970 Strandby
Tlf. 70200630
Fax. 70200627
CVRnr. 26022894

denne butik er godkendt af e-handelsefonden

Se kontrolrapport

Muslinger - 3 opskriftsforslag

Grillede muslinger i folie med karrysmør (4 pers.)

  • 1 kg muslinger
  • 30 g blødt smør
  • 1 tsk. karry
  • 2 fed hvidløg
  • ½ tsk. stødt spidskommen
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 gulerødder
  • ½ bundt persille
  • 2 lime
  • Salt og peber

Rør smørret godt med karry, presset hvidløg, spidskommen, salt og peber. Skær peberfrugten og gulerødderne i fine små tern, hak persillen og skær den ene lime i tynde skiver. Lav 4 kvadratiske stykker stanniol og fordel de rensede muslinger derpå. Læg klatter af karrysmørret henover, drys med peberfrugt, gulerødder, persille og læg skiver af lime ovenpå. Luk pakkerne godt til så saften ikke kan løbe ud og læg dem på grillen eller under ovngrillen i 5-10 min. til muslingerne har åbnet sig. Husk at kassere de muslinger, der ikke har åbnet sig!!! Server pakkerne i dybe tallerkner, som de kan hældes over i og pynt med en limebåd. Giv godt brød og evt. råstegte kartofler, en nudelsalat eller stegte ris med grøntsager til.

 

Dampede muslinger i basilikum-tomatfond (4 pers.)

  • 1 kg muslinger
  • 2 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • 2 tomater
  • 1 bundt basilikum
  • ½ l god hønse- eller kalvefond
  • 2½ dl hvidvin
  • ¾ dl madlavningsfløde 18%
  • 1 spsk. smør
  • Salt og peber

Hak skalotteløg, hvidløg og renset chili meget fint. Befri tomaterne for stilk og kerner, skær kødet i små tern og striml basilikumbladene. Smelt smørret i en god stor gryde og sauter løg og hvidløg let gyldent deri. Kom chili, tomat, basilikum, fond og hvidvin ved og kog det igennem 5 min. Tilsæt madlavningsfløden, kog igen op g smag til med salt og peber. Kom de rensede muslinger ved og lad det simre under låg til muslingerne har åbnet sig. Husk at kassere de muslinger, der ikke har åbnet sig!!! Server muslingerne med rigeligt friskbagt flutes.


Muslinger med kokosmælk, rød karry og frisk koriander (4 pers.)

  • 1 kg muslinger
  • 500 g blandede grøntsager (fx forårsløg, sukkerærter, rød peber, gulerødder, babymajs, squash, broccoli
    2 dl kokosmælk
  • 2 tsk. rød, grøn eller gul karrypasta
  • ½ dl hvidvin
  • 1 lime
  • 1 tsk. sukker
  • Fish sauce
  • 1 bundt frisk koriander

Rens grøntsagerne og snit dem i ensartede tynde strimler/skiver/stykker. Kom kokosmælk, karrypasta, hvidvin, saft af hele limen og sukker i en god stor gryde,  kog det op 2 min. og smag til med fish sauce. Kom muslinger og grøntsager ved og damp under låg i 5-10 min. til muslingerne har åbnet sig. Husk at kassere de muslinger, der ikke har åbnet sig!!! Anret i dybe tallerkner, drys med friskhakket koriander og server straks med kogte basmatiris og/eller godt brød til.


Startside << Viden om fisk << Tilberedning << Muslinger - 3 opskriftsforslag


Forfatter:

Betina Kühn

Betina er den ene af initiativtagerne til Skagenfood.dk.
Læs mere...


Fisk i denne artikel

  • Blåmuslinger, 1 kg
    Blåmuslinger levende, svenske, 1 kg
  • Duet af hjerte- og blåmuslinger (4 pers.)
    Duet af hjerte- og blåmuslinger (4 pers.), ca. 1 kg af hver
  • Webshop leveret af A/S Scancommerce.